For Købere

Dansk Varmblods Forårsauktion 10. Marts 2018 kl. 16.00 Hal M
For telefonbud kontakt mf@varmblod.dk

Forårsauktionen vises live på streaming video på varmblod.dk, hvilket giver dig mulighed for at købe din hest direkte over telefonen. Telefonbud skal aftales på forhånd, regler for oprettelse af aftale og køb kan ses nedenfor.

DOWNLOAD AUKTIONSBETINGELSER HER

Telefonbud

Dansk Varmblods sekretariat kontaktes på tlf. 87 47 54 17 senest uge 9. Herefter sender vi dig købsbetingelser samt tro og love erklæring, som skal udfyldes og sendes retur. På auktionsdagen vil du blive ringet op af auktionssekretariatet, når den hest du ønsker at byde på kommer på banen. Ved køb af hest vil du modtage faktura med øjeblikkelig forfaldsdato primo uge 11.

VIP

Hal M rummer hvert år knap 4.000 gæster til auktionen, hvoraf 400 er specielt inviterede til VIPén som findes på banen. 

Dansk Varmblod fremsender hvert år en række invitationer til potentielle kunder.
Invitationerne vil blive sendt pr. mail primo februar.
Er du eller dine eventuelle kunder interesseret i heste i kollektionen hører vi gerne fra dig. 

auktion@varmblod.dk
tlf. 0045 87 47 54 17

Før, under og efter auktionen

Som køber ved Dansk Varmblods Forårsauktion kan der opstå mange spørgsmål omkring, hvordan man skal forholde sig. På denne side kan du finde svar på de mest gængse spørgsmål.

Du kan møde auktionsudvalget på Dansk Varmblods stand, hvor de gerne hjælper dig med spørgsmål omkring auktionen

Auktionssekretariat:
Ved spørgsmål store som små anbefaler vi, at du inden auktionen gør brug af vores auktionssekretariat hvor vi står klar til at hjælpe dig. Udenfor åbningstiderne, er du meget velkommen til, at kontakte en fra auktionsudvalget. Kontaktoplysninger finder du i menuen til venstre. 
Auktionssekretariat findes ovenpå Dansk Varmblod sekretariatet i hal M Lørdag kl. 10.00 – 14.00.

Afregning:
Afregning skal ske umiddelbart efter auktionens afslutning og finder sted i auktionssekretariatet i hal M. Ved afregningen medbringes kvitteringen fra købskontrakten, som underskrives ved hammerslag.

Fremvisning & afprøvning af rideheste:
Hvis du ønsker at få fremvist eller prøve en af auktionens rideheste, kan dette arrangeres efter aftale med auktionsudvalget. Aftalen skal laves med auktionsudvalget senest lørdag kl. 11.00

Fremvisning af hingste i longe: Hingstene fremvises fredag i longe i Boxen. 

Præsentation af rideheste: Rideheste, der er tilmeldt auktionen vil blive præsenteret i hal M og Boxen både fredag og lørdag. 

Startrækkefølge:Startrækkefølgen til auktionen fastlægges lørdag og kan ses i Dansk Varmblods sekretariat og auktionssekretariatet fra kl. 15.00.

Røntgengennemgang: Alle tilmeldte heste vil være i røntgengruppe 1 eller 2. Gennemgang med dyrlæge Hans Schougaard vil foregå i auktionssekretariatet i hal M lørdag kl. 10.00 – 14.00.

Forsikring: Dansk Hesteforsikring forsikrer heste, købt på auktionen. Klik her og læs mere omkring betingelserne.

Moms: Hvis hesten sælges uden tillæg af moms, vil dette blive nævnt ved auktionens start.

Bud: Marker venligst tydeligt med kataloget under auktionen, hvis du ønsker at byde.

Købskontrakt: Ved køb af hest, vil du efter hammerslag blive kontaktet og bedt om at udfylde og underskrive købskontrakten. Udfyld venligst kontrakten med tydelig navn, adresse, underskrift og moms nummer hvis muligt. 

Kontakt mellem sælger/Køber: Kontaktinformationer på sælger og køber kan fås søndag i Dansk Varmblods sekretariat i hal M.

Ejerskifte: Dansk Varmblod ejerskifter de heste der bliver solgt til ny ejer.

Top